Fra storkoncern til freelance — min vej til embedded-selvstændighed

I dag designer jeg FPGA'er, motorstyreenheder og testsystemer til kunder inden for bilbranchen, industrien og medicoteknik — fra mit kontor i Alsace, lige ved den fransk-tyske grænse. Vejen hertil har hverken været lige eller bekvem.

At lære at lære

Det vigtigste råd i min karriere kom ikke fra en chef, men fra professor Burhenne på FH Darmstadt. Han sagde til os:

« Pointen er ikke at lære noget — men at lære at lære. » — Prof. Dr. Burhenne, FH Darmstadt

Dengang lød det abstrakt. I dag, efter 35 år i en branche, hvor teknologier ændres grundlæggende med få års mellemrum, ved jeg, at det var den mest værdifulde sætning under mit studie. Den lærte mig ikke bare at mestre den aktuelle teknik, men at se længere — at erkende, hvad der tæller i dag, og hvad der kommer til at tælle i morgen.

Et tidligt eksempel: efter min læretid som teletekniker hos Deutsche Bundespost tilbød de mig et sponsoreret studium i telekommunikation. De afslog at sponsorere datalogi. Jeg valgte datalogi alligevel — for egen regning. Under specialet så jeg på universitetet plakater, hvor netop den samme Bundespost desperat søgte dataloger.

Nogle gange må man stole på sin intuition, også når institutionen er uenig.

12 år i storkoncern — hvad jeg lærte

I 1990 startede jeg hos Mercedes-Benz i Stuttgart-Untertürkheim. Motorudvikling, rulleprøvebænke, udstødningsteknik, senere testsoftware til motorstyreenheder. I en periode arbejdede jeg også i brændselscelle-forudvikling — et emne, der fascinerede mig teknisk, selvom jeg fik indtryk af, at formuleringen af glansbrochurer fik mere opmærksomhed end selve de tekniske fremskridt.

Samlet var det formative år — teknisk på højeste niveau, med kolleger, der var lige så passionerede om arbejdet som mig. Nogle nætter arbejdede vi til klokken tre om morgenen, og vagten måtte låse parkeringspladsen op for os.

Men jeg lærte også, at i store organisationer er teknik ikke altid prioriteten. Jeg havde fremragende overordnede — og andre, der investerede mere energi i intern politik end i ingeniørarbejde. Da kulturen omkring mig drejede i en retning, hvor faglig kvalitet ikke længere var det afgørende kriterium, traf jeg en beslutning: jeg går.

Springet ud i det dybe

I 2002 grundlagde jeg mit første firma: Navimess Elektronik. Det, jeg havde undervurderet: branchen havde en uskreven regel — « Ingen forlader Daimler frivilligt ». Den, der gjorde det, blev mistænkt for at have noget at skjule. Det gjorde ikke begyndelsen lettere.

Min første fejl var at satse på offentlig støtte. To år med ansøgninger, præsentationer for udvalg, en positiv vurdering fra et universitet — og til sidst blev det ingenting. Midlerne gik andetsteds hen.

Hvordan den første rigtige kontrakt kom i stand

Jeg fik ikke min første store kontrakt gennem en ansøgning eller en portal. Jeg var hos Audi på en testopgave, da nogen spurgte, om jeg kunne udvikle CAN-simuleringshardware. På få dage havde jeg en fungerende prototype — håndbygget, men den kørte.

Sådan er virkeligheden for freelance i embedded-verdenen: de bedste kontrakter opstår, når kunden oplever din kompetence på nærmeste hold. Ikke på papir, ikke i et CV — men i det øjeblik, hvor du løser et problem, der ligger på bordet lige nu.

Certificeringsspørgsmålet

Til Audi-opgaven havde jeg brug for ISO 9001-certificering som leverandør. Så jeg antog et certificeringsorgan og gennemgik hele processen.

I dag, efter mere end 20 års samarbejde med store certificerede virksomheder, ser jeg det mere nuanceret. Certificering siger noget om dokumenterede processer — men ikke nødvendigvis om arbejdets kvalitet. Jeg har set certificerede virksomheder levere tvivlsomme resultater, og små ingeniørfirmaer uden certificering udføre fremragende arbejde.

En ny start i Frankrig

I 2012 grundlagde jeg SCHMITT CONSULTING S.A.R.L. i Alsace. Nærheden til den tyske grænse tillader mig at fortsætte med at arbejde for tyske kunder med en slank virksomhedsstruktur og minimal bureaukrati.

Mit princip siden: så få berøringspunkter med myndigheder som muligt. Ingen støtteansøgninger, ingen subsidier — fuldt fokus på det, der rent faktisk genererer omsætning: godt arbejde for gode kunder.

Hvordan man vinder kontrakter som embedded-freelancer

Ærligt talt kom de fleste af mine kontrakter gennem rekrutteringsbureauer. Det fungerer godt i embedded-branchen, fordi de store OEM'er og tier-one-leverandører ofte trækker ind via bureauer. Ulempen: den margin, der løber ud, kan være betydelig.

På lang sigt betaler det sig også at opbygge egne kanaler: pleje direkte kontakter hos kunderne, skille sig ud med kompetence på stedet, udnytte anbefalinger fra tidligere kunder. CAN-simulatoren hos Audi kom ikke via et bureau — den kom, fordi jeg var der, og de så, hvad jeg kunne.

I dag bruger jeg også offentlige udbudsplatforme og denne hjemmeside for at blive mere uafhængig af bureauer.

Hvad jeg ved efter 20 år som selvstændig